Drivhusgasser

Drivhusgasser i atmosfæren spiller en vigtig rolle for vores overlevelse. For uden dem ville drivhuseffekten forsvinde, hvilket ville betyde, at temperaturen på jorden ville falde til -18-19° C eller måske endnu koldere. Men omvendt forårsager for mange drivhusgasser højere temperaturer på jorden, hvilket også medfører alvorlige konsekvenser for os.

Allerede for mange år siden starten den menneskeskabte globale opvarmning. Og op igennem de seneste 50-75 år høres ord som drivhusgasser, klimaforandringer, global opvarmning, øget drivhuseffekt og lignende oftere og oftere.

Der bliver også gjort flere og flere tiltag for at reducere udledningen af drivhusgasser. Siden 1990 har Danmark faktisk reduceret sin udledning med 20 %, ifølge Energistyrelsen.

Der findes også en del foreninger og organisationer – som f.eks. Greenpeace – der gør et stort arbejde for at oplyse og rådgive om og forsøge at ændre klimabelastningen.

Hvad er drivhusgasser?

De naturlige drivhusgasser der er i atmosfæren, skaber drivhuseffekt, fordi sollyset trænger igennem dem og opvarmer jorden og holder dens overflade varm, så der kan skabes liv. Herefter afgiver joden varme, som drivhusgasserne fanger noget af, så atmosfæren holdes varm.

Men menneskelig aktivitet har ført til overflod af drivhusgasser, hvilket fører til stigning af den globale temperatur. Det gør drivhuseffekten kraftigere, hvilket kan blive katastrofalt for alt liv på jorden.

Hvilke drivhusgasser findes der, og hvor kommer de fra?

Der findes flere typer af drivhusgas. En del af dem dannes naturligt, men der er også nogle, der udelukkende er menneskeskabte.

De mest almindelige drivhusgasser er:

• Kuldioxid – CO2
• Metan – CH4
• Kvælstofoxid – N2O
• Ozon – O3
• Vanddamp – H2O

Derudover findes der også fluorerede gasser, som HFC’er, PFC’er, SF6 og andre, som er syntetiske kemikalier, der anvendes i industriel produktion og airconditioning og kun dannes af menneskelig aktivitet.

Kuldioxid

Kuldioxid er en af de mest almindelige former for drivhusgas. Den dannes naturligt gennem vejrtrækning hos dyr og planter og ved vulkansk aktivitet.

Men menneskelig aktivitet, som afbrænding af fossile brændstoffer samt rydning af skove m.m. har resulteret i, at kuldioxidindholdet i atmosfæren er steget.

Metan

Metan dannes naturligt f.eks. ved nedbrydning af organisk materiale i vådområder og tarmgæring hos dyr – køer, får osv.

Men menneskelig aktivitet, som produktion af fossile brændstoffer, forøgelse af husdyrhold samt affaldshåndteringen øger metanudledningen.

Kvælstofoxid (lattergas)

Kvælstofoxid dannes naturligt via biologisk aktivitet i jorden og omsætning af kvælstof i havene.

Menneskelig aktivitet – landbrug, industri, transport osv. – samt afbrænding af fossile brændstoffer og affaldshåndteringen øger udledning af kvælstofoxid.

Ozon

Ozon dannes naturligt ved at iltmolekyler i atmosfæren udsættes for sollys, som spalter iltmolekylerne til enkeltatomisk ilt (O), som sammen med andre iltmolekyler dannes til ozon (O3).

Ozon er ikke blandt de primære drivhusgasser, når det handler om den menneskeskabte drivhuseffekt.

Vanddamp

Vanddamp er den mest almindelige drivhusgas. Den dannes naturligt gennem fordampning af have, søer og floder samt fra planter og jord. Varmt vejr fremmer fordampningen, som stiger op i atmosfæren og bliver til skyer og nedbør. Det kaldes også for vandets naturlige kredsløb.

Vanddamp hører heller ikke til blandt de primære drivhusgasser, når det handler om den drivhuseffekt, der skabes af mennesker.

Hvad kan virksomheder gøre for at nedbringe mængden af drivhusgasser?

Virksomheder kan gøre en del for at nedbringe mængden af drivhusgasser og reducere deres klimaaftryk.

• Energiforbrug: Virksomheder kan reducere energiforbruget ved at bruge mere energieffektive løsninger – f.eks. LED-lys, isolering af bygninger og mere effektive produktionsprocesser.
• Vedvarende energi: Ved at skifte til vedvarende energikilder – sol- og vindenergi – kan virksomheder reducere deres forbrug af fossile brændstoffer, som olie, gas og lignende.
• Affaldsreduktion: Virksomheder kan minimere affaldsproduktionen ved at genbruge materialer og samarbejde med leverandører, der også prioriterer bæredygtighed og affaldsreduktion.
• Rejser og transport: CO2-udledningen kan reduceres ved at holde webkonferencer i stedet for fysiske møder og ved at bruge eldrevne køretøjer, når varer skal transporteres til andre steder.

Hvordan kan privatpersoner nedbringe mængden af drivhusgasser?

Som privatperson kan du også gøre noget for at reducere dit klimaaftryk og mængden af drivhusgasser. Meget af det er det samme, som virksomheder kan gøre – reducere energiforbruget, skifte til vedvarende energi osv.

Men derudover kan du også sortere dit affald korrekt. Tage cyklen eller gå, når det er muligt. Og købe bæredygtige produkter, der er produceret med hensyntagen til miljøpåvirkning og socialt ansvar.

Ofte stillede spørgsmål om drivhusgasser

Herunder får du svarene på de tre spørgsmål, andre oftest stiller om emnet drivhusgasser.

Hvad vil der ske?

Allerede nu kan vi se nogle af de effekter, stigningen af drivhusgasser har medført. F.eks. stigende globale temperaturer, havstigninger, ekstreme vejrforhold, smeltende havis og faldende biodiversitet.

Disse effekter vil kun forværres, hvis vi ikke tager handling. Derudover kan vi risikere, at temperaturstigning og ændringer i nedbørsmønstre kan føre til mindre produktive landbrugsområder, hvilket kan påvirke fødevareproduktionen.

Stigende luftforurening og ekstreme vejrforhold kan også have en negativ indvirkning på folkesundheden.